En dag med børnene

Landskrona er meget mere end is og strand. Efter en dag i byen har vi slået flere rekorder, leget storfiskere og prøvet den sjove sport frisbeegolf.

Midt på Stadskajen ligger Dockside Glass med et stort udbud af soft-ice, kugle-is, milkshakes, slushar med mere. Som et pastelfarvet himmerige for børn. 

Her kan man få den vilde is-kreation ”Nyhamn special” med to kugler is, soft-ice, topping og drys – og ovenpå det en flødebolle! Hele herligheden serveres i en megavaffel. I Landskrona ved de, hvordan man nyder livet, konstaterer vi. 

Mens vi nyder vores is foran kiosken ser vi udover kajen og Landskronabådene, som tilbyder turer til Sveriges bedste sted for havfiskeri – det var sørme også en rekord! Båden M/S Linda, som er Sveriges hurtigste fiskebåd for mere end 12 personer, sejler ud med stævnen fuld at forventningsfulde fiskere. 

Vi bestemmer os for, at næste gang vi er i Landskrona vil vi også sejle med Linda og prøve at fiske på åbent hav. Men nu er det tid til næste eventyr for børn med energi i benene; discgolf.

Det virker til at alt i Landskrona er centralt og tæt på det mægtige Citadell, som er en af Nordens bedst bevarade fæstninger fra 1500-tallet med eget voldgravssystem – endnu en rekord! 

I nærheden ligger også byens discgolfbane – som har hele 18 huller. For os er det nu nok med 9 huller med tanke på deltagernes boldøje.  

Det er en let gåtur fra havnen til banen gennem en bypark med store flotte løvtræer, forbi Landskrona Kunsthal, hvor vi næsten er på vej ind, inden børnene trækker os videre. Vi skal jo spille frisbee – ikke kigge på kunst!  

Kort derefter åbner Landskrona Citadell Discpark sig fremfor os i smukt landskab, hvor solen trænger igennem de store trætoppe.  

Vi downloader appen UDISC. I appen kan vi notere resultatet og finde kurvene med hjælp af GPS. Perfekt for os som besøger banen for første gang.

Discgolf kaldes også frisbeegolf, og grundtanken er ganske enkelt: Man skal kaste en disc eller en frisbee i en kurv med så få kast som muligt. Vinderen er den, som går banen rundt på færrest slag – ligesom i golf men dog med meget lettere udstyr. 

Vi behøver ikke trække lod om, hvem som starter – den mindste starter altid, og derfra går vi efter alder. 6-åringen starter med at kaste og discen flyver i en smuk bue og lander perfekt – er han et vidunderbarn? 

Manden fortæller, at sporten vokser kraftigt i Finland, hvor der nu er flere discgolfspillere end golfspillere – så vi kan måske blive rige af det unge talent? Derefter sætter hans egen disc sig fast i et træ og falder ned for fødderne af os – alle griner! Spillet fortsætter således med flotte kast blandet med rene fejlskud, men vi kommer rundt på banen og føler os oplyftede af den friske luft og det gode selskab. Vejen tilbage går via Kärleksstigen (Kærlighedsstien, red.) i det fine koloniområde ved Citadellet. Naturskønt og romantisk på samme tid.  

– Det her skal vi gøre igen! skriger 6-åringen, som heldigt nok var den spiller, som brugte færrest kast og derfor har vundet. 

Maverne begynder at rumle, men heldigvis er der ikke langt til noget i denne hyggelige by. Vi går gennem byens uventede storslåede bymidte med pragtfulde byggninger fra før århundredeskiftet. Vi peger og fortæller børnene om tabte og vundne slag i fortiden, og da byen var dansk. Tænk engang at dette har været en del af Danmark! 

Efter hver sin pizza på den hyggelige restaurant Mamma Teresa går vi tilbage til Citadellet, hvor 8-åringen udbryder: “Se mor!” og spurter afsted.

Og så ser vi det, som han så. Inde på Citadellområdet er der en rigtig sej legeplads med middelaldertema, med masser af udfordringer for balance og koordination. Legepladsen skal udforskes, så vi sætter os ned, mens børnene klatrer rundt. 

Imens ser vi, at der er en augmented reality-oplevelse inde på gården på Citadellet. Det betyder jo forstærket virkelighed, hvilket vi synes, lyder spændende, så vi går derind. 

På et skilt kan vi læse os til, at vi kan downloade en app, og derefter få live-fortællinger fra nogle af de historiske personer, som har været her – direkte i vores telefoner.  

Børnene skynder sig at downloade appen og udbryder: “Det er jo som Pokemon go!”

Og faktisk. Den yngste retter sin telefon mod tårnet, og ser den allersidste dødsdømte fange i Sverige – englemageren Hilda Nilsson. Og jeg ser Tycho Brahe ved hovedbyggningen. Vi får at vide, at Citadellet har været en militær fæstning, et fængsel, kvindefængsel og flygtningmodtagecenter efter anden verdenskrig. 

Tycho Brahe havde åbenbart en tam elg. Da den livstidsdømte dobbeltmorder Carl Otto Andersson fortæller sin livshistorie, er børnene helt forbløffet. Vi googler lidt mere om ham – tænk engang at 4000 personer så hans halshugning. Var det en folkelig begivenhed dengang i 1872? Godt at tiderne forandres… 

Inden vi vender snuden hjemad, så har vi lovet børnene at besøge Citadellbadet, som er et udendørs badeanlæg med hoppetårn, vandrutchebane og varme bassiner med saltvand fra Øresund. Der er et 50-meterbassin, som passer de voksne glimrende. Med 25 grader i vandet er det næsten som at bade i Middelhavet på en ferie til Italien. 

Når vi kommer op af vandet, må vi nok hellere tage endnu en is… 

Tekst: Petra Olander. Foto: David Elg/Moob, Oskar Fäldt og Anders Ebefeldt/Studio-e