Vandretur med alpaca
Christel Ericssons alpacas er et populært indslag på Hven. Alle, som møder de sjove dyr, går derfra med et stort smil på læberne. Vandreturerne passer til både børn og voksne, som får mulighed for at lære alpacas særlige personlighed at kende og opleve Hvens smukke natur.
Christel Ericsson har boet på Hven siden 2002, da hun og hendes mand overtog svigerfars sommerhur. Parret bor på den del af øen, hvor man ikke kan køre bil, så det var alt andet end let at renovere huset.
– Efter at have slidt en firhjulstrækker og to knallerter med lad op havde vi endelig fået leveret al byggemateriale, og vores hus var færdigt, fortæller Christel.
Men hvordan fik hun den specielle ide med at tilbyde vandreture med alpaca?
– For nogle år siden skulle jeg til Österlen (den sydøstlige del af Skåne, red.) med nogle venner, og jeg blev ansvarlig for at planlægge aktiviteter. Efter at have googlet en hel del fandt jeg Österlen Alpacka i Simrishamn. Jeg blev helt begrejstret, og vi tog derhen. Dyrene gjorde et stort indtryk på mig, det var kærlighed ved første blik.
Christel fortæller, at alpacas stammer fra Sydamerika, hvor man har dem for at bruge deres bløde uld. Dyrene klippes en gang om året, og ulden er utrolig blød og eksklusiv. Efter besøget i Simrishamn kunne Christel ikke glemme de herlige dyr, som tog hende med storm. Hun gik på nogle kurser hos Österlen Alpacka og foretog et studiebesøg på en farm med elge og alpacas under en periode for at lære mere om, hvordan man passer dyrene.
– Alpacas er som katte. Man kan ikke tæmme dem – de gør, som de har lyst til. Det er ret fantastiskt, synes jeg. Og så er de jo meget charmerende, siger Christel.
De seneste år har hun haft egne alpacas og tilbyder vandreture med alpacas på Hven. Christels alpacas er tamme og vant til mennesker. Vandreturene passer både voksne og børn over 6 år. I løbet af turene fortæller Christel om alpacas, men også om Hvens historie. Turene går i et ganske langsomt tempo og formålet med vandreturene er, at man skal opnå en indre ro.
– Man kan ikke stresse alpacas, man er nødt til at følge deres tempo. Det er det, som gør, at vandreturene er meditative, fortæller Christel.
Og ofte må gæsterne tilpasse sig efter dyrenes humør og opførsel.
– Jeg kan huske en vandretur, hvor der kom en uventet regnbyge. Dyrene krøb ind under buskene og nægtede at gå videre før, det var holdt op med at regne. Vi måtte bare finde os i det og vente til regnen stoppede, siger Christel.
Christel oplever ægte lykke blandt de gæster, som får mulighed at være sammen med hendes alpacas.
– De bliver rolige og glade. Mange kommer tilbage igen og anbefaler deres venner at prøve en vandretur.
Vandreturene passer både voksne og børn over 6 år.
Mere information og bookning: Hvenalpacka
Text: Sara Ströberg. Foto: Viktor Silfverhjelm Hultqvist, Oskar Fäldt och Hvenalpacka