I Landskrona og på Hven er der flere dejlige strande at vælge mellem, når du får lyst til at bade i havet.
Bare fem minutters gang fra bymidten i Landskrona ligger bystranden Lagunen, som er lavvande og perfekt for mindre børn. Ved stranden er der også en mindre legeplads, skatepark, toaletter og udegym. Et stenkast herfra ligger også en minigolfbane.
Nogle kilometer nord for bymidten ligger den maleriske fiskerby, Borstahusen, hvor der er fine bademuligheder både fra stranden og molen. Her er der også legeplads, restauranter, isbod, salg af friskfanget fisk, toiletter og kulturhuset Pumphuset. Børn skal huske at tage en lille fiskestang med, for i Borstahusen er et rigtigt godt sted at fiske krabber.
Lige nord for Borstahusens Havn ligger badestranden Lill-Olas, hvor der både er strand og badebro, som også har en elevator til handicappede. Her er der også legeplads, kiosk, udegym, toiletter og grillpladser. Der er hundebad lige nord for Lill-Olas.
Ålabodarna nord for Landskrona byder også på gode muligheder for at bade i havet. Stranden ligger lidt nord for havnen, så vi anbefaler, at du parkerer på parkeringspladsen, som ligger på højre side lige inden, du kører ned til havnen.
På Hven kan du bade i de tre havne, Bäckviken, Kyrkbacken og Norreborg.
Foto: David Elg, Moob