I Øresund mellem Landskrona og Hven er der fantastiske forudsætninger for havfiskeri af blandt andet torsk. Fra Landskrona afgår der daglige fisketurer for lystfiskere, som vil prøve lykken.
Havsfiskeri i Øresund er ikke blot en aktivitet for erfarne lystfiskere, men også for børnefamilier eller en gruppe venner, som fisker for første gang. Hver dag året rundt arrangeres der fisketurer fra Landskrona fra rummelige fiskebåde ud til Sveriges bedst område for havfiskeri mellem Landskrona og Hven.

Året rundt kan man fiske med pilk på dybt vand og fange torsk, sild og makrel. Om efteråret kan man fremfor alt fiske efter torsk, som har bevæget sig ind på lavere vand for at finde føde.
Efteråret er også højsæson for fladfisk og her arrangeres turer med fokus på bundfiskeri, hvilket er en ganske let type fiskeri, som ikke er så fysisk krævende. De fladfisk, man oftest får på krogen, er pigvar, rødspætte, skrubbe og ising.
Om vinteren samler de store torsk sig på havbunden, og kan veje op til mellem 10 og 20 kilo. Denne type fiskeri kræver fysisk styrke og kundskap. På fiskebådene er der erfaren besætning ombord, som står klar till at hjælpe dig, så du får en succesfuld dag på vandet.
Landskronabådene arrangerer daglige fisketurer fra Landskrona.
Foto: Mickael Tannus och Niklas Lundblad