fbpx

Vandre og cykle

  1. Hven
  2. Besøg
  3. Start
  4. Vandre og cykle

Vandre og cykle

Lad bilen blive hjemme og oplev Hvens fantastiske natur til fods eller med cykel. Store dele af øen er naturreservat, og øen omgives af høje græsbevoksede skrænter mod havet – Backafallen – som er en særlig naturoplevelse.

Vandrestien Skåneleden snor sig 12 kilometer rundt om øen. Turen starter i Bäckvikens Havn, hvor færgen fra Landskrona og Danmark anløber. Herfra følger man landevejen op ad bakken til cykeludlejningen, hvor man drejer sydpå mod Möllebäcken. Cirka halvvejs kan du foretage en omvej til Nämndemansgården; et museum om øens historie, som er åbent om sommeren. Turen går også forbi Tycho Brahe-museet, hvor man blandt andet kan opleve resterne af Tycho Brahes astronomiske observationsfaciliteter- Stjerneborg.

Når man nærmer sig Kyrkbackens Havn bør man tage en pause ved Sankt Ibbs kirke fra det 13. århundrede som ligger på bjergskråningen. Nede i Kyckbackens Havn er der mulighed for at bade, og man kan tage bussen tilbage til Bäckviken, hvis man vil vandre en kortere tur.

Fortsætter du med at vandre langs kysten, kan du opleve storslået udsigt både mod Helsingør med Kronborg og Helsingborg. Inden vandreturen afsluttes i Bäckvikens Havn kommer man forbi Norreborg Havn, hvor store mængder ler er blevet udgravet fra skråningerne og brændt til mursten. 

Foto: Lisa Wiklund, Oskar Fäldt

You are using an old web browser. The site won’t work as expected in your browser. Please upgrade your browser to increase your experience and safety.