fbpx

Vandretur med havudsigt

  1. Natur og hav
  2. Besøg
  3. Start
  4. Vandretur med havudsigt

Vandretur med havudsigt

Landskabet omkring Landskrona er perfekt for vandreren, som nyder at vandre og måske ikke har vandret så meget tidligere. Vandrestien Skåneleden går langs med kysten, og her er der rigeligt med natur- og kulturoplevelser, restauranter og historiske pladser – og så er det let at tage sig derhen.  

Skåneledens etape SL Öresund etapp 8 strækker sig mellem Rydebäck og Landskrona, og er 13 kilometer lang. Den er let i sværhedsgrad med undtagelse af nogle enkelte stejle partier, og den er utrolig smuk med fine udsigtspladser over Øresund, Hven og Danmark.

Du kan tage med bus eller tog til Rydebäck och starte din vandring langs med vandet. I Rydebäck blev leren tidligere brugt til murstensproduktion, og i 1622 startede danske Kong Christian IV murstensproduktion i  Rydebäck.

Efter en god vandretur langs med stranden nærmer du dig Ålabodarna, som er et gammelt fiskeleje. Ovenfor husene ligger en af Sveriges bedst begravede stenaldergrave – den cirka 5 000 år gamle Örenäsgånggriften. Graven er stor, 17 meter i diameter, och består af 11 stenblok som bær tre tagblok.  Hvis du kryber ind i graven bliver der helt stille – der er plads til tre personer derinde samtidigt.

I Ålabodarna kan du spise på Hamnkrogen under sommersæsonen.

Når du går videre ad Skåneleden, kommer du forbi det lille samfund Sundvik, som har fået sit navn fra et murværk fra 1748. Herfra fortsætter du til Rustningshavnen, hvor murstenshistorien er tydelig, da der stadig ligger rester af kasserede mursten på stranden og i vandkanten. 

Hvis du igen vil lidt længere ind mod land kan du gå igennem naturreservatet Hilleshögs dale og Glumslövs bakker. Her er utrolig smukt med bølgende bakker og også flere gravhøje.

Efter Rustningshavnen kommer stækningens mest spetakulære naturoplevelse, samtidigt som vandringen bliver mere krævende. De eroderede jordskred vid kysten er unikke, og det er bare her og på Hven, man kan opleve denne natur.  .

Når du kommer frem til Borstahusen åbner landskabet sig igen. Du kan tage en dukkert ved Lill-Olas badestrand – havet er meget lavvande, og der er et rigt fugleliv. Fiskelejet Borstahusen stammer tilbage fra 1700-tallet, og har stadig en aktiv havn. Her er et fint udbud af restauranter og kulturhuset Pumphuset. 

Efter Borstahusen nærmer du dig Landskrona. Ved strandpromenaden står en statue af  Selma Lagerlöf, som er lavet af skulptøren Jonas Högström. Lagerlöf kom til Landskrona som 27-årig i 1885 for at begynde som lærerinde på Elementarskolen. Det blev både hendes første og sidste arbejde, da hun herefter skrev sin debutroman ”Gösta Berlings saga” som udkom i 1891.

Du går også forbi Citadellkolonierne ved Landskrona Citadell. Det er Sveriges ældste bevarede koloniområde og ligger meget smukt ved Citadellets voldgrav. Idag har Citadellets koloniforening 122 kolonier, og her ligger også Sveriges eneste museums-koloni; Rothoffska kolonin.

Citadellet er Nordens bedst bevarede fæstning fra 1500-tallet. Den blev bygget som et forsvarsanlæg på intiativ af den danske Kong Christian III 1549-1559. Fæstningen har et velbevaret voldgravssystem, hvor stor dramatik har udspillet sig gennem årene. Ikke mindst ved slaget om Landskrona den 14 juli 1677 med omkring 26 000 i kamp. I dag benyttes slottet delvis til konferencer og bryllupper. På området er der også en nyåbnet restaurant, Smörtaxen, en legeplads, put-and-take-fiskeri og et café.

Restauranter langs med Skåneleden

Rydebäck: Restaurang Tegel, Fortuna strandkrog, Rydebäcks strandkiosk – Rosa kiosken

Ålabodarna: Ålabodarnas Hamnkrog

Borstahusen: Kvarteret Erisktorp, Kompass mat och bar, Borstahusens hamnkrog

Fakta om Skåneleden

skaneleden.se

 

Foto: Oskar Fäldt

You are using an old web browser. The site won’t work as expected in your browser. Please upgrade your browser to increase your experience and safety.